Staldtips: Succes med Laserbehandling

Succes med Laserbehandling

Med disse Staldtip er Laserbehandling bare 'smooth sailing' hele sommeren

Få Niels’ bedste fifs til hvordan du planlægger og udfører Laserbehandling på køer og grise.

Ro, ro, ro på...

Det er vigtigt at man tager det roligt. Første dag er Laserbehandling nyt, både for dig og for dyret. Men tag det roligt, så smitter det. Det handler om, at vi får en god oplevelse ud af det allesammen. Især kan det give uro når man prøver at få dyrene til at stå i nogle situationer, som de ikke er vant til og derfor heller ikke er vil de med, fx hvis de har en øm klov, eller det er noget på skulderen. 

 

Sørg for at det bliver en rolig behandling første gang. Du skal bare vise at du kommer tæt på og at du lægger en laser på dyret på det ømme område. Det er ikke så vigtigt om du får givet fx alle 6 minutter i en behandling eller kun 2.

Jeg bruger tit den første gang til at køre rundt laserhovedet omkring i det område, hvor jeg gerne vil give behandling. Den er ikke tændt, men bliver bare introduceret som redskab. Dyret lærer dermed at man står der og arbejder, og du får et bedre slutresultat fordi du undgår urolige dyr der flytter sig under behandling. 

Næste dag har du med et helt andet dyr at gøre: Nu kender det dig og ved hvad du laver helt tæt på i båsen. Og nok især at det ikke gør ondt at få Laserbehandling, tværtimod! 

Slå hovedet fra og øjnene til

En af de andre ting jeg har held med er at jeg slår hovedet fra og øjnene til. Desto mere du tænker over at du skal bruge 6 minutter ved den her so, desto længere tid er 6 minutter. 

Hvis du bruger øjnene i stedet for hovedet, så går det meget bedre. Så bemærker du nemlig de små tegn fra dyret op at du gør rammer de rigtige punkter under behandlingen.  

Hvad kigger du helt præcist efter?

  • TILLADELSE: Dyret kigger opmærksomt på dig og giver på sin egen måde tilladelse til at du må behandle, kan man sige. Altså det modarbejder dig ikke. 
  • SAMARBEJDE: Ved grise i farestald, begynder de at drikke, tager det meget roligt, de skuber dig ikke mod siden af båsen og vender sig ikke væk fra den side du vil behandle. 
  • TRIVSEL: Køer begynder at lede efter mad på foderbordet, de tygger drøv, der er ingen sparken eller anden aggressiv adfærd.
  • GRYNT, IKKE SKRIG: Den første gang kan man opleve noget skrigeri fra en gris, men det stopper helt næste gang man kommer ud med laseren. Så bliver det bare en rar opgave at skulle ud til.

'Blink’ til dyret undervejs

Det er rigtig vigtigt, at man får ‘blinket’ til dyret. Niels synes det virker bedst at synge for køerne. Ved grise er det som om de hellere vil snakkes med. Det er alt sammen bare for at få dyret til at slappe af og for at det skal lære dig bedre at kende, så det samarbejder fuldstændigt. Til daglig render du bare rendt rundt der med fuld fart frem, så nu er det på tide, at I ligesom lærer hinanden bedre at kende. 

Hold styr på udviklingen dag for dag

Det er vigtigt at få taget nogle billeder, skrevet nogle noter, evt. målt med sårmåleren – hver dag. Det tager måske et minut mere, men det betyder at du hurtigere får opbygget erfaring og kan optimere behandlingerne på dine dyr. 

Hvis din driftsleder eller chefen samtidigt kan holde øje med hvordan det går dag for dag, så har du også nogen at sparre med omkring besætningens generelle tilstand og hvor man måske kunne sætte tidligere ind og fange problemer i opløbet. 

Til at holde styr på behandlingsdata har vi udviklet FarmLaser™ App, hvor man netop kan tage billeder, skrive noter, give 👍, = eller 👎 direkte ude i stalden. Dén er Niels rigtig glad for!  

Som leder kan du via FarmLaser™ Portalen analysere data fra computeren og samle op på de store linjer i effekten af Laserbehandlingen. Du bruge de her data direkte til at følge op på om du når dine reduktionsmål for antibiotikaforbrug og CO2-forbrug gennem øget holdbarhed, lavere udsætningsprocent osv. Dermed kan de over tid bruges som et vigtigt bidrag til dit ESG regnskab.  

For kvægbesætninger er FarmLaser™ App bundet direkte op på CHR-registret, så du kan finde alle dine dyr og logge data på dem direkte undervejs. 

Du bestemmer selvfølgelig selv dit system – det vigtigste er at du lige bruger de sekunder ekstra på at registrere, så du kan følge udviklingen over tid. 

Det er penge lige i banken! Og måske på lønkontoen? 

Husk at det er penge lige i banken hver gang et dyr ikke ryger til DAKA!. Både fordi du redder det fra aflivning og i stedet kan sende det tilbage i produktionen (eller til slagtning). Men det giver også en synergieffekt fordi du ikke alene får reddet dyret, men din besætnings holdbarhed går op, så du står med en lavere omsætningsprocent til næste besøg fra Fødevarestyrelsen.  

Det ender altså med at blive ret meget i kroner og ører derude! 

– Hvis jeg skal være lidt fræk, så tænker jeg at hvis det var mig, der behandlede derude, så kunne jeg da godt finde på at spørge efter en lønforhøjelse alt efter hvor mange af mine dyr der egenligt går videre, og hvor mange penge jeg henter hjem i form af sundere dyr. 

Rutine fører til Slaraffenland 

Er du glad for rutine – rutine – rutine, jamen så er laserbehandling Slaraffenland for dig! Denne type af behandling skal passes ind i de andre arbejdsgange i løbet af dagen og ugen, for at lykkes. Der skal være afsat tid til at du som medarbejder kan fokusere på at lave grundige behandlinger, og få masser af rutine i at udføre dem, så de giver mest success. 

Hvad er gode rutiner? 

  • DAGLIGDAG: De bedste rutiner passer ind i dyrets dagligdag. Ved køer er Laserbehandling efter malkning godt, for der er der frigivet oxytocin, der er mad klar på foderbordet, der er ro på. De er midt i noget, der er en fast del af hverdagen, så de ved at det er der der bliver arbejdet med dem i forvejen. 
  • EFTER MADEN: Ved grise, er det godt efter maden: De fleste vil bare gerne sove og der er ro i hele besætningen. Før fodring står de og venter spændt på at der kommer noget ud til og de er meget urolige. 
  • EFTER PAUSEN: Vi har haft god succes med at gøre det lige efter formiddagspausen for det passer med en fodring, som regel.  
  • INGEN STRESS: Det kan også være på andre tidspunkter, men det skal bare ikke være under inseminering, når smågrisene fjernes, eller andre stressende aktiviteter er i gang.
  • ‘HULLER’ I DAGEN: Det kan være laserbehandlingen kan passe ind i ‘huller’ hvor du alligevel går en runde for at tjekke efter i båsene, eller mens du venter på at malkemaskinen arbejder færdigt. 

Jeg vil gå så langt at sige at er du i tvivl om nu er et godt tidspunkt at behandle på, så lad vær! Der er mange tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er ro omkring dyrene, så brug dem til at prøve nye ting af generelt, også Laserbehandling. 

Ham Selv? Nej tak...

Det skal aldrig, aldrig være Ham Selv der går i gang med at Laserbehandle dyrene. Landmanden eller Driftslederen har altid tusinde andre ting de skal nå. De tænker tit at de kan gøre det hurtigere end nogen anden, men med Laserbehandling er det ikke en fordel. Laseren skal ind og give en vis effekt i vævet for at virke ordentligt, så det kan faktisk gøres for hurtigt og så er der slet ingen effekt.  

 

Laserbehandling er altså bare ikke en lederopgave og landmænd og driftsledere skal normalt bare holde sig så langt væk som muligt. Så hellere springe den ene behandling over og tag den dagen efter, hvis du har en travl dag.  

De medarbejdere der har størst succes med Laserbehandling er dem, der har bedst øje på dyrene til dagligt. De spotter når problemer er under opsejling og griber hurtigt ind. Så vælg 1-2 dedikerede medarbejdere til at stå for Laserbehandling. 

Er man i tvivl, så er man ikke i tvivl!

Laserbehandling går hurtigere på et begyndende sår end på et større sår eller hævelse. Det er bare nemmere at tage problemerne i opløbet, så en negativ udviklingen hurtigt stoppe og vendes til heling. Og det giver så meget bedre dyrevelfærd, for dermed kommer dyret hurtigt tilbage til normal ædelyst, vækst og mælkeproduktion – altså i trivsel. 

Det er et fantastisk værktøj at have i din værktøjskasse, fordi som jeg plejer at sige: ‘Er man i tvivl, så er man ikke i tvivl’. Du kan bare kaste dig over en behandling: Desto før du får det gjort, desto nemmere går problemet væk. 

Så hvorfor bruge en uge på noget man kunne have klaret på én behandling? 

Tag det i opløbet, så grisen eller koen ikke har ondt, og du vil højest sandsynligt få lov til at behandle dyret meget bedre og mere koncentreret. På den måde kan du nøjes med en enkelt eller to behandlinger i stedet for tre til fire behandlinger,  som regel. 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top