Ledar™ reducerer celletal hos køer med mastitis
Ledar™ M9 | Mastitis afprøvet på dansk testgård
I et feltstudie fik 12 køer med klinisk mastitis behandling med Ledar™ M9 | Mastitis. Resultatet: et hurtigt og statistisk signifikant fald i celletal hos 11 af 12 køer, med et medianfald på 82 procent. Her er dataene, og hvorfor antibiotikafri lyserapi (PBM) vinder frem i mastitishåndteringen.
-82%
7 dage
73%
11 af 12
medianfald i celletal med Ledar™
til mindst 50% fald i celletal
nåede ≤400.000 celler/mL
køer med signifikant fald i celletal
Mastitis er den dyreste sygdom i besætningen
Mastitis, også kaldet yverbetændelse, er en betændelse i yveret, som oftest forårsages af bakterier som Staphylococcus aureus, E. coli og streptokokker. Sygdommen regnes som den økonomisk vigtigste lidelse i mælkeproduktion: den sænker mælkeydelsen, forringer mælkekvaliteten og belaster dyrevelfärden.
Mastitis optræder i to former. Ved klinisk mastitis ses tydelige symptomer i form af hævet og ømt yver, klumper eller flager i mælken og som regel nedsat ætlyst. Ved subklinisk mastitis ser koen rask ud, men yveret er stadig inficeret, og mælken indeholder et forhøjet antal somatiske celler. Den subkliniske form er den mest udbredte og den lumskeste: den afsløres kun af målinger.
Det vigtigste måltal er celletallet (SCC), antallet af somatiske celler pr. milliliter mælk. Et sundt yver ligger typisk under 100.000 til 200.000 celler/mL, mens en infektion kan drive tallet op mod flere millioner. Høje celletal hænger sammen med lavere mælkeydelse, dårligere osteydelse og betalingsfradrag, og i EU gælder en lovmæssig øvre grænse på 400.000 celler/mL for leveret tankmælk. Celletallet er derfor både et sundheds- og et økonomisk nøgletal for besætningen.
Sådan behandles mastitis i dag
I mange års tid har antibiotika været rygraden i mastitisbehandlingen: intramammære penicillinpræparater ved kliniske tilfælde, systemisk behandling ved sværere infektioner og antibiotisk behandling ved tørrinding (dry cow-terapi) til at forebygge nye infektioner i torperioden.
Men antibiotikabehandling har velkendte begrænsninger:
- Resistens: Mastitisbehandling og dry cow-terapi står for hovedparten af antibiotikaforbruget i malkekvægsbesætninger, på mange gårde op mod 80%.
- Restid og kassation: Mælk fra behandlede køer kan i en periode ikke leveres, og hver behandling koster både mælk og arbejde.
- Behandlingssvigt: Kroniske infektioner, særligt med S. aureus, responderer ofte dårligt, og gentagne kure belaster koens yver og velfærd.
- Regulering og marked: EU’s forordning 2019/6 skræpper reglerne for antibiotika til dyr, og både mejerier og forbrugere efterspørger mælk uden rester.
Derfor arbejder hele kæden på at reducere antibiotikaforbruget: bedre hygiejne og management, selektiv behandling med hurtige patogentests, og i stigende grad fysiske og fototerapeutiske metoder. En af de mest interessante er fotobiomodulation (PBM), behandling med lavintensivt laserlys, som FarmLasers LEDAR™-teknologi bygger på.
Studiet: Ledar™ M9 | Mastitis i praksis
I et eksplorativt longitudinelt feltstudie fulgte FarmLaser celletallet hos køer med mastitis, der blev behandlet med LEDAR™ M9 | Mastitis, og sammenlignede udviklingen med en gruppe ubehandlede køer med mastitis.
Studiets design:
- LEDAR™-gruppe: 15 yversystemer fra 12 køer med mastitis, behandlet med LEDAR™-lyserapi, med opfølgning efter ca. 14 dage.
- Ubehandlet gruppe: 6 køer med mastitis uden behandling, fulgt med sammensatte mælkeprøver i ca. 105 dage.
- Effektmål: Ændringen i celletal (SCC) over tid, analyseret med tegntest for hvert enkelt dyr.
Resultaterne: fra 3 millioner til 300.000 celler på fjorten dage
Begge grupper startede på samme niveau, omkring 3 millioner celler/mL. Udviklingen derefter var markant forskellig.
I LEDAR™-gruppen faldt celletallet til omkring 1 million celler/mL allerede efter syv dage og til ca. 300.000 efter fjorten dage, altså ned på niveau med den kliniske grænseværdi på 400.000. Den ubehandlede gruppe faldt til gengæld langsomt: efter to uger lå celletallet stadig omkring 1,5 millioner, og gennem hele observationsperioden på over tre måneder kom det ikke længere ned end omkring 1 million.
Gruppen af behandlede køer var ikke kun stor i gennemsnit, den var også konsekvent: 11 af 12 køer i LEDAR™-gruppen havde et statistisk signifikant fald i celletal (tegntest, p = 0,00635). I den ubehandlede gruppe var det kun 3 af 6 køer, svarende til p = 1,000, altså et resultat der ikke adskiller sig fra ren tilfældighed.
Og det gik stærkt. Mediantiden til et fald i celletal på mindst 50% var blot 7 dage for de LEDAR™-behandlede køer.
Vigtige forbehold før vi konkluderer
Studiet er eksplorativt og lille: 12 behandlede køer mod 6 ubehandlede. De to grupper er desuden fulgt forskelligt (yversystemprøver over ca. 14 dage mod sammensatte prøver over ca. 105 dage), og forskellige prøvetagningsmetoder kan påvirke målingen af celletallet. Dataene viser derfor en klar sammenhæng mellem LEDAR™-behandling og fald i celletal, men kan ikke alene fastslå, hvor stor en del af effekten der skyldes behandlingen frem for naturlig restitution. Konklusionen fra studiet selv er da også, at større studiepopulationer og matchede grupper er nødvendige for at slå det endeligt fast.
Giver PBM-behandling mening ved mastitis?
Fotobiomodulation (PBM) er behandling med lavintensivt laserlys i det røde eller infrarøde spektrum. Lyset absorberes i cellernes kraftstationer, mitochondrierne, hvor det stimulerer energiproduktionen (ATP), dæmper oxidativt stress og regulerer de inflammatoriske signalveje. For et mastitisramt yver betyder det, at den for kraftige inflammation dæmpes, samtidig med at vævets egne reparationsprocesser og mikrocirkulationen understøttes. En nyere videnskabelig gennemgang af området peger på PBM som et lovende supplement til yversundhedsarbejdet, netop fordi det virker på vævet og immunforsvaret frem for kun på bakterierne.
Fordelene ved PBM-behandling mod mastitis
- Antibiotikafri: Ingen risiko for at bidrage til resistensudvikling, og behandlingen efterlader ingen lægemiddelrester i mælken.
- Ingen antibiotikarestid: Der er ingen kassationsperiode på grund af antibiotikarestid, så mælken skal ikke kasseres af den årsag.
- Ikke-invasiv og velfærdsvenlig: Ingen smertefuld intramammær infusion. Behandlingen kan udføres af landmanden i den daglige rutine.
- Virker på vævet, ikke kun bakterierne: PBM understøtter selve lægeprocessen i yveret, noget antibiotika ikke gør.
- Et redskab hvor antibiotika alligevel ikke anbefales: Ved subklinisk mastitis, kroniske S. aureus-infektioner og gentagne behandlinger er gevinsten ved endnu en antibiotikakur ofte lille. Her kan lyserapi tilbyde et alternativ.
- Særligt relevant i økologiske besætninger: Hvor antibiotikabrug er stærkt begrænset, er mulighederne i dag få, og ikke-antibiotiske behandlingsmetoder er efterspørgte.
Antibiotikafri mastitisbehandling er på vej til at blive normen
Retningen er entydig. EU’s regler for antibiotika til dyr er blevet skærpere med forordning 2019/6, som begrænser profylaktisk og repeteret brug, og mejerier og forbrugere efterspørger aktivt mælk uden rester. Samtidig viser erfaringer fra blandt andet økologiske besætninger, at der er behov for flere velunderbyggede, antibiotikafri behandlingsmuligheder. I det billede er lyserapi med LEDAR™ M9 | Mastitis et oplågt supplement: hurtigt fald i celletal, ingen rester og ingen restid, kombineret med de klassiske værktøjer som god malkningsteknik, hygiejne og patogenidentifikation.
Det er samtidig vigtigt at holde fast i en ærlig ramme: PBM bør ses som et supplement til mastitishåndteringen, ikke som en universalløsning. Alvorlige kliniske tilfælde kræver fortsat dyrlægevurdering, og den økonomiske gevinst afhænger af besætningsstørrelse, incidens og arbejdsroutine. Men for køer med forhøjet celletal, hvor lysten til endnu en antibiotikakur i forvejen er lille, peger dataene fra feltstudiet på en reel mulighed for at handle i stedet for at vente.
Kilder
- FarmLaser ApS og LumiaCure Technologies Inc. feldstudie: Ledar™ Mastitis Study, longitudinelt feltstudie (studiedata og grafikker).
- Paudyal S, Higgins M, Meister K, Neupane R (2026): Photobiomodulation of the mammary gland for the treatment of mastitis in dairy cattle, Animal Diseases 6:34.
- Evaluation of acoustic pulse and cold laser therapies for the treatment of dairy cows with subclinical mastitis under organic management conditions, Frontiers in Veterinary Science (2026).
- Regulation of Antibiotic Use in Livestock: European and International Strategies to Prevent and Control Antimicrobial Resistance (EU-forordning 2019/6).