Skuldersår hos søer: Kan højintensiv laser hele det, som salver og måtter ikke kan få bugt med?
Nyt studie fra dansk stald viser lovende resultater
Et nyt kontrolleret dansk feltstudie viser, at fotobiomodulering (PBM) med laser kan forbedre svære skuldersår hos søer med 2,2 sårgrader på 36 dage — og holde 9 af 10 søer i produktion, hvor alle ubehandlede søer blev udskiftet. Her er, hvad det betyder for din besætning.
Enhver, der har arbejdet i en sobesætning, kender synet: En so, der ligger på siden i farekassen, med et dybt, åbent sår over skulderbladet. Skuldersår er smertefulde for soen, de er et velfærdsproblem i øjnene på både myndigheder, forbrugere og landmænd, og økonomisk er de en trussel mod besætningens bundlinje. En so med et svært skuldersår mister produktion, ender ofte som nødslagtning til lavpris — og undervejs har den måske været behandlet med antibiotika, som besætningen reelt set helst skulle spare på.
Hvad hvis der fandtes en behandling, der hverken kræver antibiotika, hverken er invasiv, og som ikke bare lindrer, men aktivt får etablerede sår til at hele? Det er netop det, et nyt dansk feltstudie har undersøgt. Resultaterne er så markante, at de fortjener en gennemgang i dybden — både af de imponerende tal og af de forbehold, et mindre studie som dette udløser.
Allerførst: Hvad er skalaen for skuldersår?
Skalaen, der løber fra 0 til 4, er en patoanatomisk gradering udviklet af danske forskere, og den beskriver sårets dybde i vævet:
- Grad 0 er hud uden læsioner.
- Grad 1 er begrænset til overhuden.
- Grad 2 når ned i læderhuden (ofte med granulationsvæv og fibrose).
- Grad 3 rækker ned i underhuden med kraftig fibrose.
- Grad 4 gennemtrænger alle tre hudlag med nekrotisk knogle og kraftig periost-knogledannelse under såret.
Graderingen er mere end et fagligt værktøj — i Danmark har den direkte juridisk betydning, fordi den veterinære vejledning kræver, at søer med grad 3 eller 4 skal holdes løse og have adgang til blødt leje.
Der er udviklet en Skuldersårsmåler til daglig brug i stalden.
Skuldersår: et overset, men dyrt problem
Skuldersår opstår, når soen ligger på et hådt underlag, og trykket over skulderbladet over tid klemmer blodforsyningen af. Vævet dør, huden bryder op, og såret udvikler sig gennem en velkendt graderingsskala fra grad 0 (intakt hud) til grad 4 (skade helt ned til de dybeste vævslag, potentielt til knogle).
De svære grader — 3 og 4 — er problemet. Her er talrækken fra dansk forskning og praksis klar: Disse sår heles ikke af sig selv under kommercielle forhold.
Standardprotokollen har længe været gummimåtter, zinksalve, kopper og i værste fald topisk antibiotika-spray eller systemisk behandling. Det hjælper på de lettere grader, men de etablerede, dybe læsioner ender hyppigt med, at soen bliver udskiftet: nødslagtet eller kasseret.
Regner man på det, taber man ikke bare en sø. Man taber genetisk fremskridt, mistede kuldpotentialer og den fulde slagtneværdi — og man risikerer samtidig et velfærdsafvig, der kan belaste hele besættelsens nøgletal. Under EU’s og Danmarks antibiotikahandlingsplaner er der i øvrigt endnu en regning: hvert undgået antibiotikaforbrug tæller med i besættelsens profil.
Fotobiomodulering: Ikke en værkstedslaser, men biologisk signalering
Behandlingen i studiet hedder fotobiomodulering (PBM): rødt og nærinfrarødt lys, påført i præcist styrede doser, som påvirker cellernes stofskifte frem for at destrukturere vævet — i modsætning til den skærende eller fordampende laser, man kender fra industri og kirurgi.
Læs mere om PBM her.
Behandlingsprotokollen — 3 minutter ad gangen
Studiets laserapparat (Lasar™, fra LumiaCure Technologies) bruger laserlys i to bølgelængder > 800 nm for at:
- Lyset kan nå dybt ind i vævet
- Holde den gennemsnitlige varme nede
Der blev i studiet ikke observeret nogen varmeskader, nogen synlig påvirkning af vævet eller nogen tegn på ubehag hos de behandlede søer.
Selve behandlingen er bemærkelsesværdig enkel. Applikatoren holdes i direkte hudkontakt, ét sted ad gangen i 15 sekunder, fordelt på 12 standardiserede positioner, der tilsammen dækker såret og den røde, inflammerede margen omkring det. Dosis pr. position er omkring 14,5 joule per kvadratcentimeter. I alt tager én seance tre minutter — og der blev givet behandling på dag 0, 3, 6, 9, 12 og 15 efter diagnosen.
20 søer, 36 dage — og et resultat, der skiller sig ud
Feltstudiet blev gennemført på en dansk pattegrisebesætning. Tyve søer med svære skuldersår (grad 3 eller 4) blev inkluderet, efterhånden som de blev fundet i den daglige drift: Ti blev behandlet med laser-PIM, ti fik almindelig pleje og overvågning uden laser-behandling. Sårgraden blev vurderet af det samme trænede personale på dag 0, 3, 6, 9, 12, 15 og 30, efter den biopsy-validerede graderingsskala, der bruges i dansk forskning.
Ved start var de to grupper statistisk ens: begge havde en median-sårgrad på 3. Og gennem de første ni dage skete der — ingenting synligt. Behandlingsgruppens sårgrader var ikke signifikant bedre end kontrollernes. Det er her, mange ville have droppet behandlingen.
Men fra dag 12 skilte kurverne sig afgørende. Ved dagens udgang på dag 30 var det billede, der tegnede sig, helt klart:
- I lasergruppen var sårgraden faldet fra 3 til 1 (medianværdi).
- I kontrolgruppen var sårgraden uændret — stadig 3 (medianværdi).
- Medianforbedringen var 2,2 grader i lasergruppen mod nul i kontrolgruppen.
- 7 ud af 10 behandlete søer var nået ned til grad 0 eller 1 — ingen kontrolsøer var det.
Og så det økonomisk mest dramatiske tal:
Ved dag 36 var 9 af 10 laserbehandlede søer stadig i produktion. I kontrolgruppen var 0 af 10 i produktion — alle ti var blevet udskiftet på grund af deres skuldersår (seks slagtet, fire kasseret).
Ikke én eneste behandlet so blev udskiftet på grund af et sår. Den ene udskiftede so i lasergruppen blev slagtet af helt andre produktionsårsager — og dens sår var samtidig forbedret fra grad 4 til grad 1.
Link til hele studiet – Jebens et al.: Photoimmunomodulation Using High-Intensity Red-Near-Infrared Laser Light for Treatment of Shoulder Ulcers in Sows: A Controlled Longitudinal Field Study, 2026.
Hvorfor kom effekten først efter dag 9?
Det er fristende at spørge, hvorfor der ikke skete noget synligt i de første ni dage. Svaret ligger formentlig i biologien. Fotobiomodulering er ikke et antiseptisk middel, der dræber bakterier fra den ene dag til den anden. Det er en signalering, der understøtter vævets egen reparationsproces — en kumulativ proces, der kræver gentagen stimulation og tid til, at ny væv kan dannes. Først når nok behandlinger er givet, og vævsremodelleringen er kommet i gang, viser det sig i den kliniske gradering.
Praktisk konsekvens: gennemfør hele protokollen. To eller tre behandlinger er ikke nok til at dømme effekten ud.
Hvad betyder det for besætningsøkonomien?
Lad os oversætte tallene til besætningsniveau. En behandling tager tre minutter og skal gennemføres seks gange — i alt cirka 18 minutters arbejde pr. sår. Stillet over for står tabet af en hel sø: difference mellem fuld slagtneværdi og nødslagtningspris, tabt kuldproduktion og eventuelle antibiotikaomkostninger, man samtidig sparer.
Selv med de forbehold, vi kommer til nedenfor, er det et regnestykke, der er svært at ignorere. Hvis bare en del af de svære skuldersår, der i dag ender med udskiftning, i stedet heales og lader soen fortsætte i besætningen, er der både velfærd, antibiotika og penge at hente.
Praktiske råd, hvis du overvejer at afprøve metoden
- Start tidligt. Begynd behandlingen, så tidligt som muligt, så problemet aldrig udvikler sig til grad 3 eller 4.
- Gennemfør alle seks behandlinger ved grad 3-4 (dag 0, 3, 6, 9, 12, 15), og vent med at dømme effekten til efter dag 9–12.
- Dæk margenen. Behandlingens positioner skal dække både det åbne sår og den inflammerede rand omkring det.
- Kombinér med forebyggelse. Laseren behandler helingen; gummimåtter og blødt strøelse behandler årsagen — trykket. De to ting udelukker ikke hinanden, de supplerer hinanden.
- Dokumentér. Tag billeder og notér graden ved start og ved hver behandling. Det bygger din egen besætningsviden og gør dialogen med dyrlægen konkret.
- Hold dyrlægen inde. Laserbehandling erstatter ikke klinisk vurdering af infektion, smerte eller udskiftningsbeslutninger.
Konklusion: et stærkt budskab — og et tilbagevendende spørgsmål
Det danske feltstudie peger på, at højintensiv laser-PBM kan hele svære skuldersår hos søer. Er det endelige bevis? Nej. Det kræver større, randomiserede, blindeede studier på flere besætninger, med kvantitativ sårmåling og uafhængige bedømmere. Men som et første stærkt feltbevis — og som et praktisk redskab i en besætning, der står med en so med et skuldersår og en beslutning om at behandle eller udskifte — er der god grund til at tage metoden alvorligt.
Skuldersår har længe været et af de problemer, man “bare håndterede”. Hvis disse resultater står styrke i praksis, kan det vise sig at være et af de steder, hvor ny teknologi reelt flytter grænserne for både velfærd og økonomi i griseproduktionen.